Husets ejerfamilier nyder deres ophold i La Mouette flere gange årligt og glæder sig over at være der.

Ved den årlige generalforsamling i januar reserverer vi de uger, som vi selv vil have mulighed for at være i huset - men der bliver ledige uger, som vi gerne vil dele med andre.

På det grundlag udlejer vi huset i de uger, som vi ikke selv udnytter.

Udlejning 2017

Ledige uger i 2017

Uge 16 fra 2. påskedag kl. 12.00    (ugepris/5 dage  kr. 2.400,- +)

Uge 17

Uge 24 - Udlejet

Uge 25 - Udlejet

Uge 38 - Midl. reserveret

Uge 39 - Midl. reserveret

Uge 40

Ugen går fra lørdag kl. 12.00 - lørdag kl. 12.00

Ca. 15. februar 2018 forventes denne website opdateret med ledige uger i 2018.

Kontakt - booking

Udlejningen varetages af Palle Isaksen. Kontaktes på mail pisa@pisa.dk eller på telefon +45 4017 4810.

Det er en mulighed at forhåndsreservere huset nogle få dage, hvor man får ferien endeligt fastlagt eller koordineret med andre. Derfor kan en ledig uge være blokeret - kontakt Palle herom.

priser

Udlejningsprisen fastsættes på vor årlige generalforsamling og afhænger af lejeperioden. I 2016 er prisen/uge: 

  • uge 15-25     kr. 3.500,-
  • uge 26-32     kr. 4.500,-
  • uge 33-41     kr. 3.900,-
  • + tillæg for vand, el, gas mv. pr. uge på kr. 100,-/person over 10 år
  • Rabat ved leje af flere uger

Ved leje modtages en lejeaftale, som lejeren bekræfter ved indbetaling af depositum/ a cto. på 25%, som samtidig er garantisummen ved evt. afbestilling. Er anden udlejning mulig, kan garantisummen overføres til en ny lejeaftale.

Ca. 4 uger før lejeperioden indbetales de sidste 75%.

nøgler

Når de sidste 75% er indbetalt, sendes nøgle straks efter incl. kørselsanvisning samt en lille folder med de informationer om huset, som man kan have behov for, når man lejer en feriebolig.

Nøgle returneres umiddelbart efter hjemkomst sammen med kvittering for evt. udgifter afholdt for udlejers regning som gas eller andet, som er aftalt med Palle Isaksen.

andre forhold

Indretning

Se her om husets interiør.

Huset er indrettet til 6 personer. Det er tilladt at være op til 8 personer, hvor nogle er børn, som evt. kan sove på madrasser.

Medbring selv

Sengelinned, viskestykker, håndklæder, personlige ting.

Rengøring

Slutrengøring foretages af lejerne. Vi har ingen aftaler med nogen om køb heraf.

Vin, kaffe, te

Der er vin +  kaffebønner og te, når man ankommer - som en velkommen hilsen - eller som opkvikker efter en lang køretur.

Bliver noget defekt

Gas forbruges og ting har en vis levetid. Bliver f. eks. kaffemaskinen eller andet defekt, kontaktes Palle Isaksen, hvorefter lejeren køber en ny og får beløbet refunderet mod fremsendelse af kvittering.

Husdyr

Vi frabeder os, at man medbringer husdyr.

At bo i huset

I huset er der de alm. forbrugsartikler, som man har i et sommerhus. Toiletpapir, køkkenrulle, grillkul, tændstikker, sæbe til klatvask,  opvaskemiddel, krydderier, salt, peber, sukker, sennep, olie etc.

Det som står frit fremme bruger man af. Når man har forbrugt det sidste, køber man nyt.  

Madvarer i huset

Let fordærvelige madvarer fjernes.

Andet som sukker, pasta, og lign. med lang holdbarhed fjernes af ejerne årligt.